Her er dei – Per Gynt-segnene!

peergynt2017_program_9433-768x0-c-default

Jakob Oftebro som Peer Gynt på Gålå 2017. Foto: Bård Gundersen

PER THORSEN AASMUNDSTAD (1839-1920) frå Kvikne skreiv ned lokalsegnene om Per Gynt. Dei fire fyrste er nedskrivne 16. november 1873 og dei fire neste 29.november 1877. I denne forma har ikkje segnene vore trykte før, men levd i kladdebøker. Her kan du lese om Guro Suppetryne og’n Per som har vas-balin emillom føtom.

Guro Suppetryne

a) Per Gynt laa nok mangenen Nat i Fiskebuom. En Kvæld skulde han koge Grød; men de Underjordiske lagde sig over Røghullet – Ljoren -, saa at P. næsten blev kvalt af Røgen. Han havde nok hørt, at de Underjordiske er ræd Brød-Røg. Saa brændte han op alt sit Brød, førend han kunde faa kogt saapas som en Suppe. Da han holdt paa at ”tulle paa”, kom en og stak Næsen igjennem Gluggen i Boden. Næsen var stor som en Melpose – raapte ind til P.:”Ser du Nåsån, eg føre du?! – ”Ser su Suppa, eg røre du?!” gjænmælede Per – tog sleven fuld af den kogende Suppen og svætede midt ind i Ansigtet paa ham med Stornæsen. Men da blev der Staak i alle Hauge: somme skratta og raabte i et væk:”Guro Suppetryne! Guro Suppetryne!” – andre jamrede og skreg, men Gynten fik Ro den Nat.

Skoene staar høit i veiret

b) Engang fik han et Stykke bortpaa se tvende Piger at tage Ryggetag og drages. Han stillede sig nærmere og stod bag et Kjær og saa paa. Den ende vandt; hun lagde den anden til Jorden saa det dump. Da raabte hun: «Ser du , du Per Gynt, om jeg ikke tog hende, saa Skoene staar høit i veiret!» og Moro brev der i alle Fjeld og Hauger.

Til Røros

c) Per Gynt boede paa Hage i Søthorp. Nabogaarden er Skaaden. Der boede en Løintnant; han havde begaaet et Drab. Saa kunde det være Redning for ham at flygte til Røros; for der var Fristad. Per Gynt var kjendt paa alle Stier over Fjeldet og alle Fjeldbue, og saa vilde han følge ham paa Veien. Der var enda tidlig om Morgenen Dagen før Juledag- Jul=Otta, som vi siger her – at Løitnanten kom til Hage og vilde faa Per Gynt med som Veiviser over Fjeldet. Per fulgte; begge gik de paa Ski. Per var med til et Sted i Østerdalsfjeldene, de kalder Skjerhellen. Per kom tilbage og hjem om Aftenen, men forbi Hagegaardene i Søthorp er Marken brat; Pers Skier flød godt i Sneen, og saa fornøielig tyktes han Skifarten at være, at han stod ned de bratte Bakker og ned på de flade Brandvolds eller Lillegaards Jorder. Saa maatte han bære Skiene opover igjen til Hage; da han kom ind hjemme, holdt Folket paa at sætte sig tilbords til Julekvælds – Kvældsverden.

Vas-Balin emillom Føtom

d) Per Gynt tog engang Sigte paa en Bjørn. Da raabte det borti en Houg: «Guro! Guro, no skyt´n Per Gynt ihel Galtin din, Guro!» – «´N  ha glømt å grima seg ´ n Per Gynt i dag!» svarte det i en anden Houg. Per knepte ned Buxen sin, «meig i Neven» og gjorde et Drag over Ansigtet; tog han Sigte paa Bjørnen og skjød den, saa den rullede.- «Å tvi vorde deg, Per Gynt! Eg kom inte ihug, at du ha Vas=Balin emillom Føtom, eg!»

 

 Merknad av Per Åsmundstad 6.januar 1880

«Stykke b) og c) hørt af Skrædder Hans H. Rønningen. a) og d) af ham og af flere. Jeg er vis paa at have hørt om Per Gynt førend jeg lærte Asbjørnsen og førend H. Ibsens «Per Gynt» kom til»

 Del to

Per Åsmundstad skriv: Begyndt 29de November 1877

 Litt om Per Gynt

a) Grisilla var en namngjeten Taterkvinde paa Per Gynts Tid.- Som vistnok bekjendt var Per Gynt en Mand af Eiendom – nordre Hage i Sødorp, med «Lotter og Lunder, fra Fjæld til Fjære».- Paa sine Ture herigjennem gik Grisilla ikke over Gynts Eiendom, men tog over Lougen og igjennem Rustebygden indtil hun kom Per Gynts Eiendom forbi.

b) Engang han stod i laavgluggen paa nordgard hage fik han se en Gjed borteved Toxen; han tog sin Rifle og skjød Gjeden:- Alle, som kjender Belligenheden og Afstanden, vil sige det var et skudmaal som ikke naaes af flere.

c)Sammenlign her det siterede Stykke Bogstav c)

Da «han stod ned de bratte Bakker o.s.v. for han over en Gjeile og over begge Haffellerne paa Siderne af Gjeilen med et Hop paa sine Skier. Paa denne Skitur slog P. Ild paa Pipa si med Ildjern, Flint og Knøsk.

 d) Det er namnspurgt at P. G. vankede baade i Østfjeldene (ved Rondane o.s.v.) og i Vestfjeldene (ved Jende o.s.v.). Engang det var i Østfjeldene ved Atna eller Atne-Søen, en ung gut fulgte ham; de vidste ikke Ordet af det, før de var indpaa en Kirkegaard; der var alle Ligfjæler (Gravminde) bare Renshorn. Gutten blev fælen; men Per Gynt han gik noksaa rolig og uræd og læste Skriften paa Ligfjælene.- (Hørt av Ole Bror)

Redaksjonen:

Så langt det fyrste som er nedskrivi av P. Th Aasmundstad. I bladet Fedraheimen nr. 59 for laurdag 20.september 1879 hadde broren Olav Åsmundstad (1850-1925) under tittelen Segner fraa Gudbrandsdal eit stykke om Per Gynt. Dette er med i boka om Olav på side 65-67 av Per Åsmundstad (f. 1930-).Olav Thorson Åsmundstad og heimen Borg i Kvikne, 2006. I  Syn og Segn frå mars 1903 hadde farfar til Per Åsmundstad ei samla framstilling om Per Gynt (s.119-130).

I Nord-Fron er dette den fyrste nedskrivne dokumentasjonen av segnstoffet knytta til Peer Gynt. Dei to brørne Per og Olav Åsmundstad frå Kvikne vart tidleg interessert i forteljartradisjonen som fanst i Skåbu, Kvikne og Sødorp, og det var slik at Per fekk høyre fleire segner enn desse som vart nedskrivne på 1870- talet på dansk. I 1903 tok han med fleire segner han hadde hørt, men det er ikkje dokumentert kven han hadde fått desse frå. Desse segnene vart da skrivne ned så nær bygdemålet det var råd å koma utan å bruke lydskrift. Dei segnene som vart skrivne ned i tillegg var handla om  ugreia mellom Solbjørenka og han Per på Hågå. Vidare er det segnene om kva som hende Per da han låg ved bua si i Atnosen, der han trefte Bøygen og likeeins da han var ved Atnosen og fiska og møtte huldra. Vidare den gongen han tok eine årkeipa frå ein kopparbåt innved Rondvatnet og fekk ikkje fred før han bar årkeipa innover att. Så var det den gongen han fekk sjå hulderbrurhopen inni Lyslia og da han såg dei sat på brurbenken. Elles er det i 1903 med korleis huldra var med og hjelpte nordmennene i krig mot svenskane. Deretter  segna om gjestbodet på Skoe da han Per vart vár taglet på rompa til huldra og kom med replikken «Nepp inn att silkjevippa di, du jente!» Det finst også ei segn nedskriven i 1903 om ein unggut som følgde Per innpå ein kyrkjegard ved Atnosen der gravstøttene var av reinshorn. Guten vart redd, men Per gjekk rolog og les gravskriftene, han.

Etter Per Thorsen Asmundstad ligg det att fire kladdebøker med lokalsegner nedskrivne i tida  1873 til 1920, (21.06.1920 – rett før han døydde). I tillegg kjem Kviknes Aarbok i fire bøker i åra 1871-1919 (i januar) Til slutt dagbøker frå 1859 til 1871 og Kvikne før og nu – Nogle Optegnelser (1868-1903).

Publisert her første gong 1. juni 2013

 

Éin kommentar

Filed under Folketru, Kunst og handverk, Litteratur

One response to “Her er dei – Per Gynt-segnene!

  1. Simen Helgemo

    Interessant stoff, om en evig aktuell Gynt-skikkelse som står seg like godt, ja om mulig enda bedre i dag. Også i disse tider hvor de opprinnelige norske verdier igjen er oppe til diskusjon så man må snu hver stein og kløyes med ord. Nei plukk opp et eksemplar av Per Gynt istaden. Jeg ser så mye typisk nordmann i Per Gynt, at det er reint skummelt, og neppe noe særlig flatterende, men også veldig trygt og tilfredsstillende i mine øyne.

Legg att eit svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com logo

Du kommenterer no med WordPress.com-kontoen din. Logg ut / Endre )

Twitter-bilde

Du kommenterer no med Twitter-kontoen din. Logg ut / Endre )

Facebook-foto

Du kommenterer no med Facebook-kontoen din. Logg ut / Endre )

Google+ photo

Du kommenterer no med Google+-kontoen din. Logg ut / Endre )

Koplar til %s